Udgives omgående FOSDEM 2009: Linux, Mozilla, MySQL og meget mere Det 9. fri- og open source-udviklermøde i Bruxelles, 7-8 Februar, 2009 Bruxelles, 6. Januar, 2009. Den 7. og 8. februar vil over fem tusinde fri- og open source-udviklere samles på Université Libre de Bruxelles universitetet (Solbosch campus) til den niende årlige FOSDEM-konference. Nogle af foredragsholderene dette år er Mark Surman (direktør i Mozilla Foundation), Bdale Garbee (Debian projektsekretær), og Leslie Hawthorn (Google Summer of Code). Vi har fremsat et imponerende hovedprogram. Blandt de 20 foredragsholdere er Theodore Ts'o (Linux kernen, ext4-filsystemet), Max Spevack (Fedora projektet) og Rob Savoye (Gnash, den frie Flash-afspiller). Savoye udtaler: "fri software er i dag bredt accepteret som god firmapolitik, og ikke bare noget bras fra skøre mennesker. I gamle dage troede folk man var en hjemløs bums hvis man udviklede fri software. I dag bruger mange mennesker fri software til alskens formål. Det er godt at se at vi den positive indvirkning på verden, som er sket over de sidste 20 år." Parallelt med hovedprogrammet vil der være 30 lyn-foredrag: korte 15-minut præsentationer om diverse ting som f.eks. MuseScore musiknotation, GnuTLS sikkerhedsbiblioteket, TikiWiki wikisoftwaren og Bazaar versionskontrol. En af de ting som gør FOSDEM til noget særligt er udviklersessionerne (developer rooms). Disse er sessioner hvor udvalgte projekter kan organisere deres eget program med f.eks. præsentationer, brainstorming og kodning. Samarbejde mellem forskellige projekter er en af FOSDEMs hovedmål. Derfor vil KDE, Gnome og XFCE projekterne dele en fælles udviklersession om søndagen. Andre udviklersessioner omfatter: Fedora + CentOS, indlejrede systemer (embedded computing), Drupal, X.org, og Ruby on Rails. I pauserne mellem foredragene i hovedprogrammet og i pauserne i lyn-foredragene og udviklersessionerne vil der være der være mulighed for at opleve mange spændende ting i de mange boder i hallen: 8 Linux- og BSD-distributioner, en O'Reilly bogbutik (med rabat), FSF Europe, Mozilla, OpenOffice.org, og mange andre ting. For at holde liv i en god tradition, vil FOSDEM blive (og forblive) gratis. Der er ingen obligatoriske udgifter og registrering er ikke nødvendig. For mere information, se venligst http://fosdem.org . =========== Om FOSDEM: FOSDEM er en årlig gratis og ikke-kommerciel for fri- og open source-udviklere, arrangeret af communityet, til communityet. Der tilbydes fri og open source-udviklere et sted hvor de kan komme i kontakt med andre udviklere fra andre projekter. Der bliver mulighed for at få fingeren på pulsen på den seneste udvikling i fri og open source-udviklingsmiljøet, og der bliver skabt en platform som fri og open source-software projektlederede kan holde foredrag og præsentationer på. Udviklingen bliver fremmet, til gavn for alle fri- og open source softwareløsninger. Det er gratis at komme på FOSDEM, men donationer og sponsoraftaler værdsættes. Pressekontakt: Mark Van den Borre, +32 486 961726, mvandenborre@fosdem.org (taler hollandsk og engelsk) Elise Huard, +32 486 511450, ehuard@fosdem.org (taler fransk, hollandsk og englesk)